- 13/01/2025 KL. 16:15
Weekenden over har der været meldinger om droneaktivitet ved havnen i Køge. Også den 3. januar fløj op mod 20 uidentificerede droner ind over samme område. En tidligere chef i PET er bekymret for, om Danmark er tilstrækkeligt beskyttet.
Om aftenen den 3. januar modtog Midt- og Vestsjællands Politi en besynderlig henvendelse.
Op mod 20 droner var blevet set på himlen over Køge Marina. En patrulje blev sendt til stedet, men da den ankom, var det eneste, patruljen så, fire droner med kurs mod det skvulpende hav. De forsvandt hurtigt i Øresunds mørke.
Den forgangne weekend skete det tilsyneladende igen, da politiet modtog flere anmeldelser om droneaktivitet ved Køge Bugt.
En tidligere efterretningschef er bekymret for, om myndighederne er i stand til at håndtere den trussel, som droner potentielt kan udgøre.
Hemmelige planer
I weekenden modtog Midt- og Vestsjællands Politi omkring 11 anmeldelser om droner ved havnen i Køge, fortæller vicepolitiinspektør Kim Løvkvist. I flere tilfælde rykkede politiet ud og kunne ved selvsyn konstatere, at der var en drone.
En vagtchef har over for Ritzau beskrevet dronen som »relativt stor«.
Kim Løvkvist oplyser, at der ikke har været tiltag for at få dronen ned, da det kan være forbundet med risici. Han ønsker ikke at oplyse, hvilke konkrete planer og retningslinjer man har i forhold til håndteringen af droner hos Midt- og Vestsjællands Politi, men oplyser, at der findes retningslinjer.
Politikredsen ved ikke, hvem der står bag overflyvningerne. Derfor efterforsker man sagerne nærmere, og Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) vil ifølge vicepolitiinspektøren også blive orienteret.
PET har over for Jyllands-Posten tidligere oplyst, at der findes et antidroneberedskab i Danmark, men på grund »operationelle hensyn« ønsker tjenesten ikke at oplyse nærmere om disse planer, eller hvem der er ansvarlig for dem. Det sidste vil Forsvaret til gengæld gerne svare på.
I en mail til Jyllands-Posten tilkendegiver Forsvaret således, at man har ansvaret for antidronesystemer på »militære installationer« i Danmark, mens ansvaret for mistænkelige droneoverflyvninger uden for disse tilfalder politiet.
I mailen skriver Forsvaret videre, at man »er opmærksom på de sikkerhedsmæssige udfordringer, som droner kan udgøre. Af sikkerhedsmæssige årsager kan Forsvaret ikke gå nærmere i detaljer om de konkrete tiltag.«
Fløj over militært område
Frank Jensen var operativ chef i PET fra 2007 til 2012. Med tanke på de alvorlige trusler og den risiko som droner udgør for især kritisk infrastruktur, burde staten være transparente omkring dets kapaciteter, når man ser eksempler som dette, mener Frank Jensen.
»Det virker, som om man ikke har det rette antidronesystem. Hvis man havde det, ville man jo ikke bare stå og kigge på dronerne og lukke helt i om det bagefter. Myndighederne kan have sine grunde til at hemmeligholde, præcis hvilke midler man har, men alene at bekræfte, at man har antidronesystemer, og hvem der er ansvarlig for dem, burde man melde ud,« siger Frank Jensen og fortsætter:
»Jeg frygter, at vi ikke har et tilstrækkeligt antidronesystem. Hvis det er tilfældet, håber jeg, at stat og regering har sat noget i værk for at beskytte landet mod den trussel, som droner udgør. Man burde godt kunne fortælle, at man har tilstrækkelige systemer uden at afsløre noget hemmeligt.«
Antidronesystemer bør både kunne registrere og indhente informationer om droner via sensorer, kameraer eller radarsystemer og bør desuden kunne uskadeliggøre droner, man ikke kender, ved hjælp af for eksempel jamming, forklarer Frank Jensen. Men han frygter altså, at Danmark er langt fra at være i stand til netop det.
Forsvaret har tidligere udsendt pressemeddelelser, hvori det beskrives, hvordan droner er fløjet ind over såkaldte flyversikringskritiske områder som flyvestation Karup. Heri fremgår det, at dronerne er blevet opdaget ved hjælp af en såkaldt dronedetektor.
Køge Erhvervshavn ligger klos op ad Køge Marina, hvor droner blev observeret den 3. januar. Havnen overgår jævnligt til militært område, og det skete senest for knap en måned siden.
Direktør for Køge Erhvervshavn, Thomas Elm Kampmann, er overbevist om, at dronerne også bevægede sig ind over havnen den 3. januar.
»Vi har skærpet opmærksomheden for vores medarbejdere og samarbejdspartnere i forhold til droner, men vi kan jo ikke gå og kigge op hele tiden,« siger han.
Der er rig mulighed for at misbruge droner, så det udgør en trussel mod Danmark, vurderer Frank Jensen og nævner eksempler såsom rekognoscering, aflytning, infiltrering af netværk, præcisionsangreb mod kritisk infrastruktur, cyberangreb og terrorangreb, hvis der påspændes sprængstof.
I Forsvarets Efterretningstjenestes årlige trusselsvurdering nævnes droner også som en potentiel trussel i fremtiden. Bl.a. har terrorgrupper og deres sympatisører fået inspiration fra droner brugt i krigen i Ukraine til at »anvende droner til rekognoscering og angreb samt at indsamle billeder til propaganda«, lyder det.
Den tidligere amerikanske antiterrorchef Jason Blazakis udtalte i forbindelse med FE’s trusselsvurdering til JP, at det »kun er et spørgsmål om tid, før terrorgrupper lykkes med at indsætte droner mod civile i et vestligt land«.
En øvelse?
Danmark er desuden ikke det eneste sted, hvor der meldes om droneaktivitet over havneområder.
I Sverige har politiet tilbageholdt en række udenlandske statsborgere, efter myndigheden har fået flere anmeldelser om uvedkommende personer med kameraer nær »følsomme anlæg« i det nordlige Sverige. Det skriver Aftonbladet.
Der er angiveligt tale om et radaranlæg i Västerbotten, havnen i Umeå og minen i Kiruna.
Dyrt, avanceret udstyr – herunder droner – er ifølge mediet blevet beslaglagt.
En video fra Køge Havn, som angiveligt skulle stamme fra fredag den 3. januar, har vist, hvordan politiet ser til, mens dronerne flyver ud over havet.
Ifølge Frank Jensen understreger episoden den trussel, som droner kan udgøre.
»Det kan principielt være vores egne eller allieredes droner på en form for øvelse. Det forklarer bare ikke, hvorfor man undlader at berolige befolkningen og gøre det helt klart, at man har et aktivt antidronesystem, der kan bruges,« siger Frank Jensen.
PET har ikke ønsket at kommentere Frank Jensens udsagn.
- 13/01/2025 KL. 16:15
Weekenden over har der været meldinger om droneaktivitet ved havnen i Køge. Også den 3. januar fløj op mod 20 uidentificerede droner ind over samme område. En tidligere chef i PET er bekymret for, om Danmark er tilstrækkeligt beskyttet.
Om aftenen den 3. januar modtog Midt- og Vestsjællands Politi en besynderlig henvendelse.
Op mod 20 droner var blevet set på himlen over Køge Marina. En patrulje blev sendt til stedet, men da den ankom, var det eneste, patruljen så, fire droner med kurs mod det skvulpende hav. De forsvandt hurtigt i Øresunds mørke.
Den forgangne weekend skete det tilsyneladende igen, da politiet modtog flere anmeldelser om droneaktivitet ved Køge Bugt.
En tidligere efterretningschef er bekymret for, om myndighederne er i stand til at håndtere den trussel, som droner potentielt kan udgøre.
Hemmelige planer
I weekenden modtog Midt- og Vestsjællands Politi omkring 11 anmeldelser om droner ved havnen i Køge, fortæller vicepolitiinspektør Kim Løvkvist. I flere tilfælde rykkede politiet ud og kunne ved selvsyn konstatere, at der var en drone.
En vagtchef har over for Ritzau beskrevet dronen som »relativt stor«.
Kim Løvkvist oplyser, at der ikke har været tiltag for at få dronen ned, da det kan være forbundet med risici. Han ønsker ikke at oplyse, hvilke konkrete planer og retningslinjer man har i forhold til håndteringen af droner hos Midt- og Vestsjællands Politi, men oplyser, at der findes retningslinjer.
Politikredsen ved ikke, hvem der står bag overflyvningerne. Derfor efterforsker man sagerne nærmere, og Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) vil ifølge vicepolitiinspektøren også blive orienteret.
PET har over for Jyllands-Posten tidligere oplyst, at der findes et antidroneberedskab i Danmark, men på grund »operationelle hensyn« ønsker tjenesten ikke at oplyse nærmere om disse planer, eller hvem der er ansvarlig for dem. Det sidste vil Forsvaret til gengæld gerne svare på.
I en mail til Jyllands-Posten tilkendegiver Forsvaret således, at man har ansvaret for antidronesystemer på »militære installationer« i Danmark, mens ansvaret for mistænkelige droneoverflyvninger uden for disse tilfalder politiet.
I mailen skriver Forsvaret videre, at man »er opmærksom på de sikkerhedsmæssige udfordringer, som droner kan udgøre. Af sikkerhedsmæssige årsager kan Forsvaret ikke gå nærmere i detaljer om de konkrete tiltag.«
Fløj over militært område
Frank Jensen var operativ chef i PET fra 2007 til 2012. Med tanke på de alvorlige trusler og den risiko som droner udgør for især kritisk infrastruktur, burde staten være transparente omkring dets kapaciteter, når man ser eksempler som dette, mener Frank Jensen.
»Det virker, som om man ikke har det rette antidronesystem. Hvis man havde det, ville man jo ikke bare stå og kigge på dronerne og lukke helt i om det bagefter. Myndighederne kan have sine grunde til at hemmeligholde, præcis hvilke midler man har, men alene at bekræfte, at man har antidronesystemer, og hvem der er ansvarlig for dem, burde man melde ud,« siger Frank Jensen og fortsætter:
»Jeg frygter, at vi ikke har et tilstrækkeligt antidronesystem. Hvis det er tilfældet, håber jeg, at stat og regering har sat noget i værk for at beskytte landet mod den trussel, som droner udgør. Man burde godt kunne fortælle, at man har tilstrækkelige systemer uden at afsløre noget hemmeligt.«
Antidronesystemer bør både kunne registrere og indhente informationer om droner via sensorer, kameraer eller radarsystemer og bør desuden kunne uskadeliggøre droner, man ikke kender, ved hjælp af for eksempel jamming, forklarer Frank Jensen. Men han frygter altså, at Danmark er langt fra at være i stand til netop det.
Forsvaret har tidligere udsendt pressemeddelelser, hvori det beskrives, hvordan droner er fløjet ind over såkaldte flyversikringskritiske områder som flyvestation Karup. Heri fremgår det, at dronerne er blevet opdaget ved hjælp af en såkaldt dronedetektor.
Køge Erhvervshavn ligger klos op ad Køge Marina, hvor droner blev observeret den 3. januar. Havnen overgår jævnligt til militært område, og det skete senest for knap en måned siden.
Direktør for Køge Erhvervshavn, Thomas Elm Kampmann, er overbevist om, at dronerne også bevægede sig ind over havnen den 3. januar.
»Vi har skærpet opmærksomheden for vores medarbejdere og samarbejdspartnere i forhold til droner, men vi kan jo ikke gå og kigge op hele tiden,« siger han.
Der er rig mulighed for at misbruge droner, så det udgør en trussel mod Danmark, vurderer Frank Jensen og nævner eksempler såsom rekognoscering, aflytning, infiltrering af netværk, præcisionsangreb mod kritisk infrastruktur, cyberangreb og terrorangreb, hvis der påspændes sprængstof.
I Forsvarets Efterretningstjenestes årlige trusselsvurdering nævnes droner også som en potentiel trussel i fremtiden. Bl.a. har terrorgrupper og deres sympatisører fået inspiration fra droner brugt i krigen i Ukraine til at »anvende droner til rekognoscering og angreb samt at indsamle billeder til propaganda«, lyder det.
Den tidligere amerikanske antiterrorchef Jason Blazakis udtalte i forbindelse med FE’s trusselsvurdering til JP, at det »kun er et spørgsmål om tid, før terrorgrupper lykkes med at indsætte droner mod civile i et vestligt land«.
En øvelse?
Danmark er desuden ikke det eneste sted, hvor der meldes om droneaktivitet over havneområder.
I Sverige har politiet tilbageholdt en række udenlandske statsborgere, efter myndigheden har fået flere anmeldelser om uvedkommende personer med kameraer nær »følsomme anlæg« i det nordlige Sverige. Det skriver Aftonbladet.
Der er angiveligt tale om et radaranlæg i Västerbotten, havnen i Umeå og minen i Kiruna.
Dyrt, avanceret udstyr – herunder droner – er ifølge mediet blevet beslaglagt.
En video fra Køge Havn, som angiveligt skulle stamme fra fredag den 3. januar, har vist, hvordan politiet ser til, mens dronerne flyver ud over havet.
Ifølge Frank Jensen understreger episoden den trussel, som droner kan udgøre.
»Det kan principielt være vores egne eller allieredes droner på en form for øvelse. Det forklarer bare ikke, hvorfor man undlader at berolige befolkningen og gøre det helt klart, at man har et aktivt antidronesystem, der kan bruges,« siger Frank Jensen.
PET har ikke ønsket at kommentere Frank Jensens udsagn.
