- 13/01/2025 KL. 10:42
Der er et veludrustet fællesrum og et udeareal med multibane i det nye boligprojektet Asgaarden, der satser på specifikt segment.
Du eller din partner skal være fyldt mindst 55 år, og I må ikke have hjemmeboende børn. Og så skal du have lyst til være social og tage del i en lang række fællesaktiviteter.
»Ellers er det nok ikke lige et sted for dig at bo.«
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra EDC Projekt Poul Erik Bech vedrørende et nyt bofællesskab, Asgaarden, i Aarhus-bydelen Åbyhøj.
Asgaarden består af fire ejendomme, 71 lejligheder på 2-3 værelser, et fælleshus og fælles udearealer.
»Vi ser sjældent et projekt med så stort fokus på fællesskabet. Boliger med adgang til gode fællesfaciliteter er ofte en mangelvare, og det samme er boligtyper som favner en bred målgruppe af modne borgere, som ønsker at bo centralt i Aarhus,« siger projektchef hos EDC, Tonny Broberg, der skal formidle udlejningen af boligerne.
Fælleshuset i Asgaarden er ifølge Tonny Broberg indrettet med, og hold nu fast, loungeområde med storskærm, storkøkken, vinrum, hobbyrum, værksted, multirum, legerum til børnebørn, fitnessrum, poolrum, gæstelejligheder og et lægerum.
Udearealerne ved Asgaarden byder på multibane, gårdrum, fælles grillplads, tagterrasser, orangerier og fælles køkkenhaver.
»Vi forventer en stor interesse for at bo i Asgaarden for +55-segmentet, der ønsker at bo centralt og tage fællesskabet til nye højder,« siger Tonny Broberg i pressemeddelelsen.
De nye lejlighederne er klar til indflytning 1. april 2025. Interesserede kan komme til åbent hus søndag 12. januar.