Valget af Trump ​er med stor sandsynlighed det sidste valg i det, vi kunne kalde demokratiets historie

For 40 år siden arbejdede jeg i et lille edb-firma med udsigt til Christiansborg. Jeg arbejdede sammen med programmøren på et edb-system til et forlag og tog med toget nordpå, hvor forlæggeren hentede mig på stationen. Året efter fik jeg job med kunder over hele landet, og der var dømt Mazda 626 og senere Volvo.

Men inden viste forlæggeren mig sin virksomhed og forklarede dets arbejdsprocesser, og jeg tog toget hjem til centrum og videregav min opfattelse af forlæggerens virksomhed til programmøren, som så kunne udvikle sine programmer til det system, der ville gøre forlagsarbejdet lettere og hurtigere og mere fremtidssikret. 

Det sidste var det, der fik mennesker i små og store virksomheder til at konvertere deres analoge arbejdsgange til digitale. Det begyndte med indkøringsvanskeligheder, som blev til mere tilfredshed efterhånden, og den tvivl, der kunne have været med det første edb-system, forsvandt automatisk, når alle de analoge arbejdsgange var skrottet.

Når det var produktionssystemer som forlagssystemer, blev de gamle arbejdsgange effektiviseret. Det kunne være både godt og skidt, men al produktion involverer mennesker, og effektivitet rimer på økonomisering. Den binære enten-eller-teknologi blev derfor hurtigt af rationelle og økonomiske grunde indført også i sociale systemer, som bearbejder mennesker, der kun kan opfattes i deres helhed af levende væsner med mulighed for stofskifter.

Det tænkte jeg ikke over den dag, hvor jeg skrev brugervejledning til programmørens produkt på baggrund af mine observationer og havde mulighed for at tjekke, om hans indtryk af forlaget var identiske med mine.

Der var den dag en stor demonstration foran Christiansborg, og jeg husker, at jeg tænkte, hvor længe mon demonstranter ville blive ved med at have den tro på demokratiet, som jeg også selv havde dengang, hvor det var over 10 år siden, at jeg første gang hørte om problemer med klimaet – eller rettere, at der ville komme voldsomme problemer, hvis ikke vi mennesker lagde vores produktion og livsstil drastisk om.

Det gjorde vi ikke, og i dag er der ikke demonstrationer af betydning på Christiansborg, og Trump er netop blevet præsident i Det Hvide Hus, og hans parti, Republikanerne, har også flertallet i Repræsentanternes Hus.

Trump har ikke ødelagt demokratiet. Det har alle vi ”demokrater”, som alt for længe har tolereret misbrug af vores demokratiske ledelses- og beslutningsprocesser. I årtier har hug en hæl og klip en tå-princippet bredt sig til alle dele af vores samfund, så alle i dag uden skrupler går efter deres egne mål uden bare at overveje at skele til konsekvenserne for alle andre også, når de selv prioriterer, som de gør.

Den verdensomspændende binære sagsbehandling på digitale medier har ført til, at århundreders tankesæt og videnskabeligheden, som en gang var en kombination af analog, intuitiv og også ”digital” tænkning i form af logik og fornuft, er blevet til en rendyrket, logikbaseret evidensopfattelse af virkeligheden, som aldrig har og aldrig kommer til at fungere på den måde.

Valget af Trump er med stor sandsynlighed – som er et andet ord for evidens – det sidste valg i det, vi kunne kalde demokratiets historie. Hvis vi altså har nogen at fortælle om det til?

Temperaturerne er hastigt på vej mod det punkt, der sidste gang, det skete, tog livet af stort set alt liv på Jorden, og hvis det atter sker, er det ikke sandsynligt, at der kommer mennesker igen. Vi har været her i en halv million af klodens flere milliarder af år, og vores optræden er ikke noget at skrive hjem om – eller gemme i arkiver, ingen måske får at se?

Der har i historisk og formentlig også i forhistorisk tid været mange tilløb til det samfund, vi har nu og efter blot højst et lille halvt årtusind er ved at destruere. Ingen af de andre menneskeskabte samfund har været så store eller eksisteret så længe, men de har været forstudier til det, vi har nu.

Demokratiet, som Churchill kaldte den mindst ringe styreform, fik vi fra Grækenland, hvor kun frie mænd spillede hovedroller. Det er omtrent som i dag, hvor kun dem, der har flest penge, bestemmer rammerne for vores liv.

Hvis nogen skulle have troet, at vi kunne redde kloden med et demokrati, som er misbrugt til døde, troede de fejl. Det så vi sort på hvidt i kampen mellem Trump og Harris, hvor ingen våben var hellige i demokratiets dødskamp mod – ja mod hvad? Misbruget af sig selv måske?

Min generation blev opfostret med Anden Verdenskrig, Holocaust, Den Kolde Krig, Koreakrigen, Vietnamkrigen og videreudviklet af alt det, der siden skete, men som magthavere ved hjælp af informationsteknologien i større og større grad bortcensurerer og omfortolker for at holde de sidste menneskelige følelser i skak. Vi gamle undrer os over, at vi i dag står med en verdensleder, der som en konsekvens af alle vores værste mareridt og handlinger har udviklet sig til et helt ustyrligt uhyre uden følelser for andre end sig selv – og ikke en gang disse er positive eller kærlige.

De seneste 80 år, altså efter Hitlers død og lige indtil Trump blev valgt, har vi tænkt, at bag hver tyran, uanset om det var en leder af et land eller en politisk organisation, stod der en ny klar, men sådan er det ikke med Trump. Hverken vores samfund eller kloden kan tage mere, ikke flere af hans slags eller flere af dem, der har banet vejen for ham ved at forsøge at bekæmpe ham med alle midler.

Det er slut. Den gamle verden er død. Der er dømt anarki, og der er brug for os alle sammen, vores intuitive og analoge intellekt, vores sunde fornuft, vores ro, kærlighed, medfølelse, fleksibilitet og tålmodighed – og ikke mindst: vores humoristiske sans.

Måske var demokratiet den mindst ringe styreform for mennesker, men nu er vi nødt til at rydde op efter det ”demokrati”, som har ødelagt så meget. Vi kan nok ikke helt undvære ledere eller ledelse, men demokratiets rædsler kan vi ikke glemme og må derfor holde i meget kort snor.

Der, hvor vi er nu, kræver det alle ressourcer fra alle mennesker: Der er ikke råd til at kriges – heller ikke til at slås om, hvem der gør noget som helst bedst eller tror noget som helst er mest rigtigt.

Her, hvor vi er, er vi nødt til at tro, at alle de andre også gør deres bedste, mens vi selv fortsætter med at gøre vores.

Så kom ind i kampen, hvor ingen har råd til at bruge overflødige mængder af noget som helst, og hvis du synes, det lyder trist og kedeligt og ikke giver DIG mulighed for at være lige DIG og gøre det, DU tror, DU har behov for, så tænk på alternativet.

Lær af USA, Ukraine, Mellemøsten og især de voldsomt stigende temperaturer og de vilde ustandselige storme og alt det vand, der følger, og lav dit liv om, så du og dine børn får en fremtid – eller bare så så mange som muligt får en fremtid.

For 40 år siden arbejdede jeg i et lille edb-firma med udsigt til Christiansborg. Jeg arbejdede sammen med programmøren på et edb-system til et forlag og tog med toget nordpå, hvor forlæggeren hentede mig på stationen. Året efter fik jeg job med kunder over hele landet, og der var dømt Mazda 626 og senere Volvo.

Men inden viste forlæggeren mig sin virksomhed og forklarede dets arbejdsprocesser, og jeg tog toget hjem til centrum og videregav min opfattelse af forlæggerens virksomhed til programmøren, som så kunne udvikle sine programmer til det system, der ville gøre forlagsarbejdet lettere og hurtigere og mere fremtidssikret. 

Det sidste var det, der fik mennesker i små og store virksomheder til at konvertere deres analoge arbejdsgange til digitale. Det begyndte med indkøringsvanskeligheder, som blev til mere tilfredshed efterhånden, og den tvivl, der kunne have været med det første edb-system, forsvandt automatisk, når alle de analoge arbejdsgange var skrottet.

Når det var produktionssystemer som forlagssystemer, blev de gamle arbejdsgange effektiviseret. Det kunne være både godt og skidt, men al produktion involverer mennesker, og effektivitet rimer på økonomisering. Den binære enten-eller-teknologi blev derfor hurtigt af rationelle og økonomiske grunde indført også i sociale systemer, som bearbejder mennesker, der kun kan opfattes i deres helhed af levende væsner med mulighed for stofskifter.

Det tænkte jeg ikke over den dag, hvor jeg skrev brugervejledning til programmørens produkt på baggrund af mine observationer og havde mulighed for at tjekke, om hans indtryk af forlaget var identiske med mine.

Der var den dag en stor demonstration foran Christiansborg, og jeg husker, at jeg tænkte, hvor længe mon demonstranter ville blive ved med at have den tro på demokratiet, som jeg også selv havde dengang, hvor det var over 10 år siden, at jeg første gang hørte om problemer med klimaet – eller rettere, at der ville komme voldsomme problemer, hvis ikke vi mennesker lagde vores produktion og livsstil drastisk om.

Det gjorde vi ikke, og i dag er der ikke demonstrationer af betydning på Christiansborg, og Trump er netop blevet præsident i Det Hvide Hus, og hans parti, Republikanerne, har også flertallet i Repræsentanternes Hus.

Trump har ikke ødelagt demokratiet. Det har alle vi ”demokrater”, som alt for længe har tolereret misbrug af vores demokratiske ledelses- og beslutningsprocesser. I årtier har hug en hæl og klip en tå-princippet bredt sig til alle dele af vores samfund, så alle i dag uden skrupler går efter deres egne mål uden bare at overveje at skele til konsekvenserne for alle andre også, når de selv prioriterer, som de gør.

Den verdensomspændende binære sagsbehandling på digitale medier har ført til, at århundreders tankesæt og videnskabeligheden, som en gang var en kombination af analog, intuitiv og også ”digital” tænkning i form af logik og fornuft, er blevet til en rendyrket, logikbaseret evidensopfattelse af virkeligheden, som aldrig har og aldrig kommer til at fungere på den måde.

Valget af Trump er med stor sandsynlighed – som er et andet ord for evidens – det sidste valg i det, vi kunne kalde demokratiets historie. Hvis vi altså har nogen at fortælle om det til?

Temperaturerne er hastigt på vej mod det punkt, der sidste gang, det skete, tog livet af stort set alt liv på Jorden, og hvis det atter sker, er det ikke sandsynligt, at der kommer mennesker igen. Vi har været her i en halv million af klodens flere milliarder af år, og vores optræden er ikke noget at skrive hjem om – eller gemme i arkiver, ingen måske får at se?

Der har i historisk og formentlig også i forhistorisk tid været mange tilløb til det samfund, vi har nu og efter blot højst et lille halvt årtusind er ved at destruere. Ingen af de andre menneskeskabte samfund har været så store eller eksisteret så længe, men de har været forstudier til det, vi har nu.

Demokratiet, som Churchill kaldte den mindst ringe styreform, fik vi fra Grækenland, hvor kun frie mænd spillede hovedroller. Det er omtrent som i dag, hvor kun dem, der har flest penge, bestemmer rammerne for vores liv.

Hvis nogen skulle have troet, at vi kunne redde kloden med et demokrati, som er misbrugt til døde, troede de fejl. Det så vi sort på hvidt i kampen mellem Trump og Harris, hvor ingen våben var hellige i demokratiets dødskamp mod – ja mod hvad? Misbruget af sig selv måske?

Min generation blev opfostret med Anden Verdenskrig, Holocaust, Den Kolde Krig, Koreakrigen, Vietnamkrigen og videreudviklet af alt det, der siden skete, men som magthavere ved hjælp af informationsteknologien i større og større grad bortcensurerer og omfortolker for at holde de sidste menneskelige følelser i skak. Vi gamle undrer os over, at vi i dag står med en verdensleder, der som en konsekvens af alle vores værste mareridt og handlinger har udviklet sig til et helt ustyrligt uhyre uden følelser for andre end sig selv – og ikke en gang disse er positive eller kærlige.

De seneste 80 år, altså efter Hitlers død og lige indtil Trump blev valgt, har vi tænkt, at bag hver tyran, uanset om det var en leder af et land eller en politisk organisation, stod der en ny klar, men sådan er det ikke med Trump. Hverken vores samfund eller kloden kan tage mere, ikke flere af hans slags eller flere af dem, der har banet vejen for ham ved at forsøge at bekæmpe ham med alle midler.

Det er slut. Den gamle verden er død. Der er dømt anarki, og der er brug for os alle sammen, vores intuitive og analoge intellekt, vores sunde fornuft, vores ro, kærlighed, medfølelse, fleksibilitet og tålmodighed – og ikke mindst: vores humoristiske sans.

Måske var demokratiet den mindst ringe styreform for mennesker, men nu er vi nødt til at rydde op efter det ”demokrati”, som har ødelagt så meget. Vi kan nok ikke helt undvære ledere eller ledelse, men demokratiets rædsler kan vi ikke glemme og må derfor holde i meget kort snor.

Der, hvor vi er nu, kræver det alle ressourcer fra alle mennesker: Der er ikke råd til at kriges – heller ikke til at slås om, hvem der gør noget som helst bedst eller tror noget som helst er mest rigtigt.

Her, hvor vi er, er vi nødt til at tro, at alle de andre også gør deres bedste, mens vi selv fortsætter med at gøre vores.

Så kom ind i kampen, hvor ingen har råd til at bruge overflødige mængder af noget som helst, og hvis du synes, det lyder trist og kedeligt og ikke giver DIG mulighed for at være lige DIG og gøre det, DU tror, DU har behov for, så tænk på alternativet.

Lær af USA, Ukraine, Mellemøsten og især de voldsomt stigende temperaturer og de vilde ustandselige storme og alt det vand, der følger, og lav dit liv om, så du og dine børn får en fremtid – eller bare så så mange som muligt får en fremtid.