- 10/01/2025 KL. 10:45
»Rødt kort«, »åndssvagt« og »en ommer«. Aarhusiansk kørelærer er slet ikke i tvivl. Aarhus Kommune ser knapt så dramatisk på eget videoklip, som er blevet delt på Facebook.
toggle-overlay#showOverlay” data-overlay-id=”byline-overlay-0″ data-overlay-type=”byline” src=”https://imgproxy.jyllands-posten.dk/l2-Urkr-sZqf2bMG1ghXKg8XwkqrBWqz3eO3FEEa2PU/plain/https%3A%2F%2Fbilleder.lokalavisen.dk%2Fpictures%2Fimage%2F13530253%2Fa2apcl%2FALTERNATES%2Fbyline%2Fanders-michaelsen.jpg”>
toggle-overlay#showOverlay” data-overlay-id=”byline-overlay-0″ data-overlay-type=”byline”> Anders Michaelsen Jyllands-Postens Lokalaviser
»Nej, bussen kører IKKE overfor rødt til sidst i videoen …«
Sådan startede Aarhus Kommune et sikkert velmenende opslag på Teknik- og Miljøs facebook-side ”Trafik i Aarhus” den anden dag.
Opslaget skulle berette om, hvordan bus 6A nu har fået sin egen dedikerede busbane og dermed også sit eget signalanlæg, som gør, at den nu kan komme hurtigere frem på et stykke af Viby Ringvej nær Åhavevej.
Men selvom bussen ikke kørte over for rødt, som kommunen selv slog fast, så var der nu alligevel noget galt i det videoklip, kommunen havde tilføjet til facebook-opslaget ifølge kommentarsporet:
»Et lidt uheldigt eksempel, I har valgt at vise. Chaufføren overtræder rent faktisk færdselsloven.
Bussen kører ind i krydset, selvom at chaufføren kan se, at det ikke er muligt at fortsætte videre ud af krydset. Med andre ord kommer bussen til at holde midt i krydset, også efter at signalet er skiftet.
I denne situation skal chaufføren vente med at køre frem, indtil at der er plads efter krydset. Straffen for denne forseelse er den samme, som hvis man kører over for rødt,« skriver en opmærksom borger i kommentarsporet.
Og til det svarer kommunen:
»Det må blive et point taken herfra.«
Men er det nu også så uheldigt et klip, kommunen har bragt til torvs på de sociale medier, som borgeren giver udtryk for?
Ja, lyder det klart og entydigt fra mangeårig kørelærer.’
Dette er videoopslaget, som blev publiceret på den kommunale Facebook-side:
Her ville vi gerne have vist mere indhold
For at vise dette indhold fra Facebook skal vi bruge dit samtykke til at anvende cookies.
Det giver du ved at klikke på knappen nedenfor og derefter vælge “Tillad alle”.
Du kan også gå videre til Facebook .
»Helt åndssvagt«
Vi har sendt videoen og kommunens opslag forbi Torben Overgaard, der har været kørelærer i syv år – og han kender også godt til krydset ved Viby Ringvej.
Og kort tid efter, vi har sendt videoen til ham, ringer han tilbage – og det første han siger i røret:
»Det er jo helt åndssvagt det der.«
»Det er rødt kort, hvis man gør det til en køreprøve – og op til en ny en,« slår Torben Overgaard fast.
Om hvorvidt chaufførens kørsel ud i krydset, uden at kunne køre ud af det igen med det samme, vil kunne blive sidestillet med at køre over for rødt, og dermed give et klip i kørekortet, som den opmærksomme facebook-bruger skriver, er Torben Overgaard dog umiddelbart ikke helt overbevist om, at det ville blive takseret til.
Men han vil heller ikke helt afvise det:
»Jeg tænker umiddelbart, det nok kommer lidt an på den enkelte situation, og hvor meget og hvor længe man spærrer,« siger han og tilføjer:
»Men du får helt klart en bøde for det, og som jeg umiddelbart kan google mig frem til, så er bødestørrelsen på 1.000 kroner eller noget i den dur,« siger han.
Farligt og en »ommer«
Bussen, der har fået sit eget signalanlæg på stedet – de hvide signallys, som letbanen også bruger – kører rigtig nok ud i krydset, da den har fået ”grønt”, men man skal altså vurdere, om man kan komme ud af krydset igen, så man ikke spærre for den tværgående trafik, slår Torben Overgaard fast:
»Det er ikke spor anderledes, end hvis du eller jeg holder for grønt lys ved et kryds og kan se, at man ikke kan komme ud af krydset igen. Du må aldrig nogensinde, hverken som køreprøvende skolevogn, privatbilist – eller buschauffør for den sags skyld – køre ind i et lyskryds, hvis du kan se, at du ikke kan komme ud af krydset igen,« siger han.
Hvad tænker du egentlig om, at kommunen lægger sådan et klip op til sådan et opslag her?
»Det er helt åndssvagt. Altså når det er et klip, hvor der helt åbenlyst bliver begået en ulovlighed i form af en chauffør, der kører ind i krydset og er nødt til at holde i det og spærre det hele. Og man kan sige én ting er, hvis en personbil, der fylder fire og en halv meter i længden, gør det, men når det så også er en bus, der fylder 12-18 meter, så lukker det jo et helt kryds af,« siger Torben Overgaard.
Og én ting er, at det kan være til gene for den øvrige trafik, men det er faktisk også en potentiel farlig situation, bussen skaber i klippet, lyder det fra kørelæreren:
»Det er en meget farlig situation, fordi de andre tværgående bilister kommer kørende fra motorvejsafkørslen fra Åhavevej, og så holder der pludselig en bus i krydset. Jeg kender da adskillige eksempler på nogle, som løfter foden fra speederen, og beregner hastigheden på den, der kører på tværs, og tænker ”så er han sgu nok væk, når jeg kommer der” – men så er bussen i virkeligheden helt stoppet,« siger Torben Overgaard, der kalder kommunens video for en regulær »ommer«.
»Men det er jo superfint med de her særlige bussignaler, så busserne kan komme hurtigere frem, men buschaufføren her skal i hvert fald have indskærpet, at han ikke skal køre ud og blokere krydset, for så begår han en ulovlighed, og det er i første omgang hans egen røv, det går udover, hvis han i værste fald får et klip i kørekortet.«
Video bliver
Det er Teknik og Miljø, der selv har haft en ansat om bord i en 6A-bus og optaget klippet, fortæller kommunalforvaltningens kommunikationschef Sune Bové.
Ifølge ham har fokus ligget et andet sted i redigeringsprocessen, inden video-klippet endte på Facebook – og derfor har man heller ikke noteret sig det, som en borger i kommentarsporet bemærkede:
»Vi har nok egentlig mest tænkt, at det jo viste meget godt, at bussen når godt forbi bilkøen,« siger Sune Bové.
Og ifølge ham så kommer klippet på den kommunale facebook-side umiddelbart heller ikke til at gå nogle steder lige foreløbigt.
»Jeg har selvfølgelig respekt for, at kørelæren mener, at det er en kritisabel situation. Men jeg har selv lidt svært ved at vurdere situationen i klippet, og synes måske ikke, det er så dramatisk. Men det har han jo mere forstand på, end jeg har,« siger han.
»Men jeg tænker vi lader klippet blive, for det er et vigtigt budskab for os at fortælle, at vi gør noget for, at der nu er endnu flere grunde til at køre med 6A’eren. Det er vigtigt. Og hvis vi havde filmet en situation, som var trafikfarlig eller meget problematisk, så har vi selvfølgelig ikke brugt klippet,« siger han og tilføjer:
»Og jeg kan ikke se på de optagelser, om han ender med at være til gene for nogen. Det kan jeg virkelig ikke se, og jeg tænker, at den pågældende chauffør, må jo have vurderet situationen anderledes,« siger Sune Bové.
Avisen har givet Aarbus, som kører bybusserne i Aarhus, mulighed for at kommentere chaufførens kørsel, men selskabet er ikke vendt tilbage. Østjyllands Politi oplyser, at man af princip ikke ønsker at medvirke, da man ikke vil vurdere et konkret videoklip i offentligheden.