- 09/01/2025 KL. 10:00
Skavankerne bliver flere for ejer af lampeforretning på Stjernepladsen i Aarhus.
toggle-overlay#showOverlay” data-overlay-id=”byline-overlay-0″ data-overlay-type=”byline” src=”https://imgproxy.jyllands-posten.dk/Nm-qo0WErmD-QiW9UrXBp0S3xxX6DD5WHSjUEdJlUHY/plain/https%3A%2F%2Fbilleder.lokalavisen.dk%2Fpictures%2Fimage%2F12912134%2Fh7uv3s%2FALTERNATES%2Fbyline%2Fsten-broegger”>
toggle-overlay#showOverlay” data-overlay-id=”byline-overlay-0″ data-overlay-type=”byline”> Sten Brøgger Jyllands-Postens Lokalaviser
I midten af februar lukker lidt af en institution i Aarhus. Der er tale om Brøgger Belysning, der har 79 års lampesalg i bagagen, de seneste 67 år fra Stjernepladsen på Christiansbjerg.
Butikkens ejer, elektriker Boris Brøgger, fylder snart 85 år, og han kan mærke sin alder.
»Jeg er blevet gammel. Jeg ved godt, man ikke kan se det, men man får nogle skavanker,« siger han.
Det er rigtig nok ikke til at se, at Boris Brøgger er 84 år. Han bevæger sig adræt rundt i den lille lampebutik, der vrimler med kunder. Mange har fået nys om, at butikken lukker, og at der er ophørsudsalg.
Mens alder er den primære grund til lukningen, er der også en anden grund til, at Boris Brøgger drejer nøglen rundt.
»Med lidt nøjsomhed kunne jeg godt have kørt den videre, for det er begrænset, hvor mange udgifter min kone og jeg har, og jeg har også lidt opsparing, jeg kan trække på. Men jeg kan ikke sælge den, for du kan ikke tjene en normal årsløn ved at have sådan en forretning. Småforretninger kan ikke løbe rundt, og så er der jo ikke nogen unge, der er interesserede i at overtage dem,« siger han.
Caribisk eventyr
Brøgger Belysning åbnede samme år, som Anden Verdenskrig stoppede. Boris Brøggers forældre, Elka og Leo Brøgger, startede lampeforretningen i et byhus på Randersvej. Men da Stjernepladsen blev etableret i 1957, rykkede ægteparret ind som nogle af de første (dengang hed forretningen blot Leo Brøgger).
»Stjernepladsen kom til, fordi der skulle være et apotek i Aarhus Nord. Der kom også en farvehandler, og lokalet her stod tomt, og så rykkede de gamle herind. De boede i en lejlighed ovenpå butikken,« siger Boris Brøgger.
Selv udvandrede Boris Brøgger som ung til USA, hvor han først arbejdede som elektriker på Long Island ved New York og siden boede seks år på Sankt Thomas i Caribien.
Da han vendte hjem fra det store udland, startede Boris Brøgger sin egen elforretning. Han begyndte at hjælpe til i lampebutikken på Stjernepladsen, da forældrene gik på pension, men i mange år var det primært en »ekspeditrice,« der stod for butikkens kunder og regninger.
»Har haft det skægt«
Boris Brøgger lukkede sin elforretning i 2012. I de seneste tre år har han været alene om at holde liv i Brøgger Belysning.
»Der er mange følelser involveret i at lukke butikken. Det er selvfølgelig trist, men jeg har haft det skægt. Det må du gerne skrive. Det er rigtig hyggeligt i sådan en forretning. Folk er positive, når de kommer ind, og jeg kender mange af dem,« siger han.
Det er som nævnt ikke gået ubemærket hen, at Brøgger Belysning nærmer sig enden.
»Der har mindst været 100 mennesker, der har sagt: ”Du kan da ikke være bekendt at lukke.” Jeg reparerer lamper hver eneste dag året rundt. Der er ingen steder, du kan tage hen og få de mere specielle eller dyre lamper repareret,« siger Boris Brøgger.
Helt slip på lampebutikken og Stjernepladsen giver 84-årige Boris Brøgger dog ikke. Efter lukningen vil han nogle dage om ugen reparere lamper i et værksted under lampebutikken.
Boris Brøgger har siden 1960’erne været gift med sin Mette. Parret bor i Lisbjerg og har tre voksne børn.