En central jysk togforbindelse skal lukkes. Nu reagerer minister på protest mod beslutningen

Godeftermiddag, kære læser.

Du læser Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev: Politisk overblik. Det udsendes alle hverdage kl. 15:30 direkte fra Christiansborg.

Du kan kvit og frit skrive dig op til at modtage nyhedsbrevet lige her.

Under sønnikes besøg gav Trump den gas på sit sociale medie, hvor han skrev flere opslag om, at Grønland skal være en del af USA.

»Befolkningen vil få stor gavn af hvis og når, det bliver en del af vores nation,« skrev Trump få timer før, han kom med sine trusler.

Foran Folketingssalen opfordrede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i eftermiddags til, »at vi lige holder hovedet koldt«.

Trods Trumps trusler har Løkke ikke en en oplevelse af, »at vi befinder os i en udenrigspolitisk krise, forklarede han.

Derimod har USA »nogle legitime sikkerhedspolitiske overvejelser,« som regeringen »selvfølgelig« ønsker at »være imødekommende over for at hjælpe med at løse,« forklarede Løkke og tilføjede:

»Nu har jeg selv mine egne erfaringer med Donald Trump og ved også, at det ikke er nødvendigvis alt, hvad man tænker, som man skal sige højt.«

2. Ti-årsdagen for angrebet på Charlie Hebdo genantænder dansk debat

Ti år er gået, siden islamistiske terrorister udførte en blodig massakre på det franske satiremagasin Charlie Hebdos redaktion i Frankrigs hovedstad Paris. Terroristerne myrdede i alt 12 mennesker

Det har nu genantændt debatten om den danske koranlov.

I et interview med vores Europakorrespondent Marie Louise Albers retter Charlie Hebdos chefredaktør, Gérard Biard, en skarp kritik af SVM-regeringens kontroversielle lov. 

»Uanset hvor meget den danske regering forsvarer den lov, så genindfører den reelt blasfemiparagraffen,« siger Biard til min kollega, som dengang boede ganske tæt på Charlie Hebdos lokaler.

For at forstå den franske chefredaktørs kritik, skal man forstå det magasin, han står i spidsen for. 

Charlie Hebdo er kendt for nådesløs satire, spiddende religionskritik og grænsesøgende karikaturtegninger af alt fra franske politikere til verdensledere og religiøse skikkelser. 

Magasinet genoptrykte f.eks. af flere omgange Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed, som udløste Muhammedkrisen. 

Det var også Charlie Hebdos karikaturtegninger af islams profet, som fik to muslimske mænd til at myrde løs blandt magasinets ansatte. 

Og den danske regering har dukket nakket for netop sådanne religiøse ekstremister med vedtagelsen af koranloven, som bl.a. har gjort det ulovligt at afbrænde religiøse skrifter.

Sådan lyder kritikken fra Charlie Hebdos chefredaktør, som i interviewet med vores korrespondent kalder loven »meget bekymrende«, »en forsømmelse«, og »dybest set en handling af fejhed«. 

Over for min kollega understreger justitsminister Peter Hummelgaard (S), at regeringen på ingen måde har »lovgivet mod satiriske tegninger«. 

Der er »fortsat er en udstrakt grad af ytringsfrihed og vide rammer for religionskritik«, og loven blev indført »af hensyn til danskernes sikkerhed«, fortsætter ministeren. 

Men Charlie Hebdos chefredaktør står ikke alene med sin kritik af den danske regering her ti år efter angrebet mod det franske magasin. 

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, skriver i et opslag på det sociale medie X, at »koranloven er et resultat af, at regeringen nu giver efter for de trusler og den vold, som kostede Charlie Hebdo-redaktionen livet«, og at hans parti efter et valg vil arbejde på et afskaffe loven. 

Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, siger til BT, at regeringen særligt med koranloven har lavet »knæfald for alt det, Charlie Hebdo kæmpede mod«.

Nu, som tidligere, mener Støjberg, at det burde være obligatorisk for danske skoleelever at blive undervist i Muhammedkrisen. 

Det er regeringen uenig i, fordi et sådant tiltag kunne få sikkerhedsmæssige konsekvenser ifølge en vurdering fra PET.

3. Vestjyske togdemonstrationer

Fra krigstrusler og terrorangreb til vestjyske togforbindelser. 

Tirsdag blev der afholdt demonstrationer ved togstationerne i Struer, Herning og Holstebro. 

Demonstranterne protesterede over, at den direkte togforbindelse mellem Struer og København – som går gennem Holstebro og Herning – står til at blive lukket. 

Det skyldes, at DSB i 2030 udskifter deres IC3-tog med elektriske IC5-tog, og at strækningen mellem Struer og Vejle ikke står til at blive elektrificeret.

Det vil betyde, at passagererne skal skifte tog i Vejle, hvis de skal med hele vejen mellem Struer og København.

I november konkluderede en analyse fra DSB, at det vil koste mellem 1,6 og 4,5 mia. kr. at bibeholde Struer-København forbindelsen.

Analysen konkluderer, at togskiftet i Vejle er den bedste løsning fra et »samfundsøkonomisk perspektiv«.

Ovenpå gårsdagens demonstrationer garanterede transportminister Thomas Danielsen (V), at den direkte forbindelse ikke bliver lukket på hans vagt. 

»Fordi jeg går ind for direkte tog. Det er vigtigt for mig,« siger Danielsen til TV 2.

Men trods transportministerens garantier sløjfes den direkte forbindelse – som det ser ud nu – altså i 2030. 

Det skyldes en aftale, om hvilke typer tog, der skal køre på forskellige strækninger, som Folketinget indgik i 2021.

Det kræver derfor politisk handling, hvis den direkte forbindelse mellem Struer og København skal bibeholdes.

Om det sker, holder Jyllands-Posten selvfølgelig øje med.

Og det var alt, jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.

Med venlig hilsen

Kristian Stoffer Nielsen