Hvad er kvanteteknologi?
Kvanteteknologi er en banebrydende teknologi, der bygger på kvantemekanik – reglerne for, hvordan små partikler som atomer opfører sig. I modsætning til almindelige computere, der bruger bits, som enten kan være 0 eller 1, anvender kvantecomputere “qubits”. Qubits kan være både 0 og 1 på samme tid, hvilket gør dem ekstremt hurtige og effektive til at løse opgaver, som almindelige computere kæmper med.
Hvad kankvantecomputere bruges til?
Kvantecomputere har mange lovende anvendelser. De kan hjælpe forskere med at finde nye lægemidler hurtigere ved at analysere molekyler på helt nye måder. De kan skabe præcise vejrudsigter og give os en bedre forståelse af klimaforandringer. Kvantecomputere kan også gøre datasikkerhed næsten ubrydelig ved hjælp af avanceret kryptering. Desuden kan de optimere produktion og logistik, så virksomheder arbejder mere effektivt, og de kan bruges til at udvikle nye materialer med unikke egenskaber. Googles kvantecomputer, Sycamore, viste i 2019, hvor stærke kvantecomputere er. Den løste en opgave på 200 sekunder, som en supercomputer ville bruge 10.000 år på.
I nyere tid har IBM’s kvantecomputer vist imponerende fremskridt. I 2023 demonstrerede den en stor forbedring i kvantefejlkorrektion, hvilket er et vigtigt skridt mod stabile og skalerbare kvantecomputere. Denne præstation viser, hvordan kvantecomputere bliver stadig mere praktiske og anvendelige i virkelige situationer.
Hvilke problemer har kvantecomputere?
Selvom kvantecomputere er imponerende, har de stadig udfordringer. De er meget følsomme og kan nemt forstyrres af omgivelser som temperatur eller støj, hvilket kan føre til fejl. Det er også dyrt at bygge og drive dem, da de kræver specialiseret udstyr. Derudover er det teknisk svært at bygge større kvantecomputere, da flere qubits gør systemet mindre stabilt.
Kvanteteknologis fremtiden i Danmark?
Kvanteteknologi er stadig i sin tidlige fase, men virksomheder som Google, IBM og Microsoft arbejder hårdt på at gøre teknologien mere brugbar. I fremtiden kan kvantecomputere hjælpe os med at finde behandlinger mod sygdomme, reducere klimaforandringer og udforske universet.
Danmark spiller en vigtig rolle i udviklingen af kvanteteknologi. Niels Bohr Instituttet arbejder på at bygge en af Europas største kvantedatamaskiner, og forskere har allerede skabt avancerede kvantesensorer til biologiske studier. I 2024 blev Quantum Denmark lanceret som et internationalt kvantecenter, der skal omsætte forskning til praktiske løsninger. Danmark har også etableret en national kvantestrategi, som inkluderer uddannelsesprojekter og internationale samarbejder for at uddanne fremtidens kvanteeksperter. Som en del af Danmarks nationale kvantestrategi afholdes der desuden en international kvantesommerskole i sommeren 2025 på Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet. Her vil danske og internationale studerende mødes til to ugers undervisning i kvanteteknologi og arbejde på at styrke fremtidens kvanteeksperter.
Så enkle er det at forstå
Kvanteteknologi handler om superhurtige computere, der kan hjælpe os med at løse store problemer som sygdomme, klimaudfordringer og datasikkerhed. Danmark er i front med nye projekter, forskning og internationale samarbejder. Fremtiden ser lys ud for kvanteteknologi – både herhjemme og globalt.